Medarbejderne kan godt selv

DEN COACHENDE LEDER

Ønsker du, at medarbejderne selv tager ansvar for deres handlinger, med deraf følgende øget udvikling?

Det kan være en befrielse at blive en coachende leder, som ikke har svaret på alt, men som hjælper og guider medarbejderne til selv at løse problemerne.

Du bliver ikke coach ved at følge kurset, men du lærer at blive coachende i din tankegang og tilgang til problemer.
Vi arbejder med konkrete og praktiske eksempler fra din hverdag, vekslende mellem korte teoretiske oplæg og praktisk samtaletræning. Du modtager coaching og udfører selv coaching igennem samtaler med de øvrige deltagere.

Kan med fordel anvendes i lederteams, så hele ledergruppen tænker og handler identisk i deres tilgang til medarbejderne. Efterfølgende kan I sparre og træne med hinanden på ledermøderne, så kurset medfører udvikling af hele ledergruppen.
Begrænset deltagerantal.
Ring og hør nærmere om, hvilke fordele den coachende tankegang kan give jeres virksomhed.

Reference fra Regionshospitalet Randers:
"På kurset ” Den coachende leder” deltog afdelingssygeplejersker, ledende terapeut og udviklingssygeplejersker i medicinsk afdeling. Kurset var en forlængelse af tidligere individuelle coachforløb og gav værktøjer, som kan hjælpe lederen til at guide medarbejderen til selv at løse forskellige problemstillinger. Den coachende tankegang har hjulpet lederne til at motivere medarbejderne i stedet for  at være rådgiver og mentor. Det har været en befrielse for lederne ikke at skulle kende svaret på alle medarbejdernes store og små problemer. Kurset har været et værktøj til at få ledergruppen til at tænke og handle identisk omkring håndtering af problematikker vedr. ledelse."
Med venlig hilsen
Inger Marie Jaillet,Oversygeplejerske,
Medicinsk afdeling M