Coaching er ikke bare et moderne ord, men et kraftfuldt værktøj der skal bruges af de rette personer.

Coaching er IKKE terapi. Coachen holder fokus på nuet og fremtiden, IKKE fortiden. Coaching er at hjælpe andre med at udvikle sig fra hvor de er, til hvor de gerne vil være. Coaching er at skabe ansvarlighed og ejerskab til egen løsning af opgaven eller problemet. Coaching er at motivere og støtte læring og handling.

Kort sagt er Coaching en tankegang, der hjælper andre til selv at finde ud af, hvad de vil, og hvordan de når deres mål eller drøm. Få skabt balance og harmoni i hverdagen.
Coaching baseres altså på et ønske om udvikling! OG udvikling starter med et bevidst eller ubevidst mål, ønske eller en drøm om at opnå noget bedre. For at nå målet er der nogle ”snubletråde” som også lige skal bevidstgøres hos coachee eller klienten.

Coaching er ikke rådgivning, supervison, mentoring eller terapeutisk. Coachen er nærmere en slags neutral sparringspartner, der har tid til at lytte til coachees ønsker, og til hvad der hæmmer personen til at nå sit ønske eller drøm/mål.

Coaching kan foregå som personligt møde – face to face, via telefon, email eller virtuelt.
Traditionelt foregår coaching ved et personligt møde mellem coach og coachee enten hos coachen eller i coachees hjem eller virksomhed.
Forskellige coachnicher:
Der er mange forskellige slags nicher indenfor coaching, sportscoach, ledercoach, businesscoach, fitnesscoach, stresscoach, mentorcoach, personlig coach, life coach og mange andre.

Jeg har valgt life/personlig coaching og businesscoaching som mine kerneområder. Min erfaring er, at de personer, der ønsker en privat coach, er personer, der ønsker at få mere ud af deres liv, og det kan være sig privat, arbejdsmæssigt eller begge dele. Hele hverdagen skal jo hænge sammen, såvel job og privat, og det er jo en udfordring i sig selv. Hos en coach får du en fortrolig, aktivt lyttende og spørgende samtalepartner, der hjælper til at skabe klarhed, holde fokus, ændre uhensigtsmæssige vaner, retter lyset mod ”blinde” vinkler samt støtter til at handle på drømme. Kort sagt - få balance og harmoni i hverdagen.
De udfordringer eller problemer, coachee kommer med, kan være alt lige fra at komme i bedre form, til at bedre sit forhold til kolleger, chef el. familie, eller ønsket om at skifte karriere.
Hvis man har fået lyst til at prøve coaching, så kan der ringes på tlf. 3094 3192 og aftales et uforpligtende møde.
Kontakt os på tlf. 3094 3192 - email: info@qtange.dk